STOMP

STOMP

WORKSHOPS FOR ALLE ALDERSGRUPPER

Stomp for de mindste. Stomp for de ældste. Stomp for de øvede og stomp for de uprøvede.


Jeg laver indslag fra korte energizers til længere forløb, som for eksempel en temauge, hvor vi afslutter med en forestilling.

Mine workshops skræddersyes til dine behov og vi kan være alt fra 10 deltagere til 1200, som under Rhythm Go Global i Karolinelund.


I en stomp-workshop spiller vi på flasker, baljer, dunke, stokke, koste, skraldecontainere, olietønder.......

Det er sammenspil, fællesskab, livsglæde, rytmer, sange, rap og bevægelse.


Nysgerrig? Ring gerne på 26 151 051.


Jeg kan hyres gennem BMMK.

TIDLIGERE PROJEKTER

"Vi har tidligere haft den fornøjelse at have besøg af Linette Riber på skolen. Derfor var der allerede inden forløbets start en stor forventningsglæde hos flere af eleverne, da eleverne med stor glæde husker tilbage på tidligere forløb. Og denne forventning blev til fulde indfriet.


Eleverne oplevede, at Linette var rigtig god til at skabe kontakten til dem. De oplevede også nogle levende og meget inspirerende timer, hvor musikken og dansen var i fokus.


Linette præsenterede eleverne for et veltilrettelagt forløb, hvor der var fokus på den enkelte elev og elevens udviklingsniveau. Der var stor fokus på, at forløbet indeholdt forskelligartede stimuli til eleverne.


Projektet skabte glæde for alle eleverne".


CENTERAFDELINGEN PÅ LØVVANGSKOLEN



"Linette har vist sig gennem hele forløbet og være enormt omstillings- parat overfor uventede episoder og handlet efter det. Linette formåede på den korte tid forløbet stod på, at skabe nogle rigtige gode relationer til børnene, hvilket har været årsagen til, alle børene har fået en masse ting med sig fra forløbet. bl.a. en masse omkring sammenspil, sang, rytmer men også mere teoritisk med noder og takt".


SPECIALSKOLEN HOSTRUPHØJ, HOBRO